Dahl Pedersen A/S

Autoriseret forhandler af Volvo i Viborg, Holstebro og Skive

Dahl Pedersen A/S har hovedkontor i Skive, hvor historien startede helt tilbage i 1928 sammen med Kristian Dahl Pedersen. I dag har Dahl Pedersen A/S afdelinger i Skive, Viborg og Holstebro. I dag ledes virksomheden af Jørgen Dahl Pedersen, som er 3. generation i virksomheden. Dahl Pedersen A/S har været autoriseret Volvo forhandler siden 1956, hvilket gør Dahl Pedersen A/S til Danmarks ældste Volvo forhandler. I dag har Dahl Pedersen ca. 75 fuldtidsansatte fordelt på de 3 afdelinger i Skive, Viborg og Holstebro. Administration og bogholderi holder til i Skive.

Mission: Dahl Pedersen hjælper privat- og erhvervskunder til de bedste individuelle mobilitetsløsninger

Vi gør det lettere for kunden at træffe det rigtige valg
Vi tager udgangspunkt i kundens behov
Vi tænker i hele løsninger ikke kun i kortsigtet salg eller reparation


Vision: Vi vil have Danmarks mest tilfredse kunder

Vi vil tilbyde kunderne nem og tryg mobilitet
Vi vil altid have kunden i fokus
Vi skal være, der hvor kunderne ønsker vi skal være, når kunderne ønsker vi skal være der

  • Volvo Skive

Kundetilfredshed - det overordnede mål

Tilfredse kunder er det overordnede mål for virksomheden og vore medarbejdere. Tilfredse kunder er nemlig forudsætningen for, at kunderne kommer igen og taler positivt om os, hvilket er grundlaget for hele firmaets eksistens nu og i fremtiden.

Værdierne er vore daglige leveregler. Værdierne skal understøtte og gennemsyre alt det, vi gør. De skal virke som en styringsramme, der hjælper medarbejderne til i det daglige at behandle kunder og kolleger med respekt, tænke selvstændigt og træffe de rigtige beslutninger.

Vore værdier:

Ærlighed: Vi vil fremstå som en hæderlig og ærlig virksomhed og dermed gøre os fortjent til kundernes og medarbejdernes tillid. Vi vil kunne se vore kunder, kolleger, leverandører og myndigheder i øjnene. Vi vil være stolte af at arbejde hos Dahl Pedersen

Trivsel: Dahl Pedersen skal være et godt sted at arbejde, hvor medarbejderne er motiverede og trygge. Vi skal være mod hinanden, som vi ønsker, andre skal være mod os.

Fremdrift: Vi skal være visionære og have fingeren på pulsen. Vi vil være en virksomhed i vækst og udnytte de muligheder, som byder sig. Vi skal have mod til forandring og udvise initiativ.

Kvalitet: Vi stræber efter kvalitet og efter at gøre det rigtigt første gang. Begår vi fejl, indrømmer vi dem og forsøger at lære af dem.