Her er du: Dahl PedersenOm os › Historie

Historie

Familien Dahl Pedersen har drevet bilforretning i Skive gennem tre generationer siden 1928.

Firmaet blev grundlagt i 1928 af Christian Dahl Pedersen, dengang som et autoværksted i Sallings Gård ved Torvegade. I 1934 fik Christian Dahl Pedersen Citroën forhandlingen i Skive. Christian Dahl Pedersen døde i 1946, hvorefter hans søn, Svend Dahl Pedersen overtog ledelsen.

I 1953 fik Svend Dahl Pedersen underforhandlingen af Volvo, og i 1956 opgav han Citroen forhandlingen og blev i stedet autoriseret Volvo forhandler. Samtidig fik han forhandling og service af Volvo Lastvogne i Skive distriktet, som også omfattede Mors, Thy, Fjerritslev og Løgstør.

I 1963 flyttede virksomheden ind i nye lokaler på Viborgvej 2 i Skive, og sidst i 60’erne blev der bygget et nyt lastvognscenter på Sverrigsvej. Efter afsluttet revisoruddannelse og HA eksamen valgte Jørgen Dahl Pedersen i 1986 at tiltræde virksomheden. Han er nu tredje generation i virksomheden og har været direktør siden 1987.

Strukturændringerne i retning af større forhandlere og adskillelse af lastvogne og personvogne var allerede i gang, og i 1990 blev lastvognsafdelingen solgt fra, så man nu kunne koncentrere sig 100% om personbiler. Næste trin i strukturændringen skete i 1996, hvor Dahl Pedersen A/S overtog Volvo forhandlingen i Viborg af Stensbjerg Automobiler.

Den 1. april 2001 købte Dahl Pedersen A/S Volvo forhandlingen i Holstebro fra Laustsen Biler A/S. Med forretninger i Skive, Viborg og Holstebro, dækkede Dahl Pedersen A/S nu hele det nord vestlige område af Danmark fra Hanstholm og Thisted i nordvest til Bjerringbro i midt-øst.

Med tiden er forholdene i Viborg blevet for trange og i 2010 startede man på at bygge et nyt bilhus, som blev indviet i september 2011